fredag den 9. maj 2014

Matematik apps til de yngste

Danske Bank har nu lavet deres program Pengeby om til en app, som hedder Moneyville.

I Pengeby kan de 5-9 årige lære om penges værdi, om at tjene penge, om opsparing, om at prioritere og få indtægter og udgifter til at balancere. Børnene kan gennem forskellige aktiviteter i spillet lære, hvor penge kommer fra, og selv beslutte, hvordan de vil bruge pengene, eller om de vil spare op.

I kan også stadig spille spillet på computeren lige HER. Her kan du også prøve det nye Bondegårdsspil, som ligeledes styrker børnenes basale matematikkundskaber. 

Appen er ganske gratis. 



En anden matematikapp til indskolingen er "Gozoa - leg og lær matematik". 
Her introduceres de grundlæggende matematikfaglige begreber gennem legeprægede opgaver i kombination med et underholdende platformsspil. De vil bevæge sig igennem en legeverden, hvor de bliver motiveret af en sjov historie og mulighed for at købe tøj og ting til Gozoa i butikken for virtuelle mønter, de finder i spillet. 
Spillet har 9 baner med stigende sværhedsgrad. 

Børnene får point efter hvor godt de læser opgaverne, og har også mulighed for at forbedre løsningen af opgaverne, hvis de ikke er tilfredse med de point de har fået. 

Spillet indeholder følgende matematikfaglige emner:
- Genkende tal op til 20
- Skrive tal op til 9
- Tælle
- Sortering efter form og farver
- Opbygge talforståelse ved at forbinde talnavn, symbol og antal
- Addition
- Orientere sig på et billede
- Geometriske former
- Symmetri og spejling
- Begrebsforståelse (færrest/flest, størst/mindst, højest/lavest)
- 10'er venner

Appen koster 32 kr i AppStore.



tirsdag den 6. maj 2014

VEJLEDENDE LIX

Vejledende oversigt over, hvilke lix-tal eleverne skal kunne læse, på de forskellige klassetrin.
·         0. klassetrin: Lix 2-5
·         1. klassetrin: Lix 5-10 
·         2. klassetrin: Lix 10-15 
·         3. klassetrin: Lix 15-20 
·         4. klassetrin: Lix 20-25 
·         5. klassetrin: Lix 25-30
·         6. klassetrin: Lix 30-35

LIX er en forkortelse for læsbarhedsindeks. Det er et mål for, hvor let teksten er at læse.
Udregningen tager udgangspunkt i antallet af lange ord (over seks bogstaver) og længden af sætningerne (antal ord imellem hvert punktum).
Men lix-tallet tager ikke hensyn til, om sætningerne er snørklet formuleret, om der er mange svære og ukendte ord, eller om teksten har støtte i form af billeder. For den enkelte læser vil hans eller hendes baggrundsviden, motivation og interesse også have stor indvirkning på, hvor svær teksten ”virker”.

Lix-tallet vil derfor altid kun være vejledende for en bogs sværhedsgrad. For at sikre at dit barn forstår indholdet i de bøger, det læser, er det en god idé at tale om fagbøgernes indhold og evt. få barnet til at genfortælle de skønlitterære historier.


Forfatterbesøg 28/3-14 - Benni Bødker

D. 28. marts havde vi besøg af forfatter Benni Bødker, som fortalte om sine bøger og sit forfatterskab. 
4.a, 4.b, 5.a, 5.b og 6.a var inviteret til arrangementet, og der blev lyttet og spurgt interesseret til hvad han fortalte.  




Efter oplægget blev der selvfølgelig skrevet autografer og taget billeder med forfatteren i stor stil.


Har du lyst til at læse mere om Benni Bødker, så kan du besøge hans hjemmeside HER, eller læse hans svar på nogle spørgsmål om hans forfatterskab på Palles gavebod.

mandag den 5. maj 2014

Skoleapps

Det kan være lidt af en jungle, at finde rundt i alle de forskellige apps der findes - også til undervisning.

Mads Remvig (lærer med mastergrad i IT og kommunikation) har derfor lavet en side, hvor han har samlet alle de apps, han finder mest interessante til undervisningsbrug.

Siden hedder skoleapps.com, og du kan her finde apps inden for mange forskellige fag og emner, der alle understøtter læring.

Tjek det ud!

gangesangefunkySkærmbillede 2014-02-24 kl. 19.49.29

Udstilling på biblioteket - 1.b

1.b har lavet flotte akvarier, og dem har vi fornøjelsen af at have udstillet på biblioteket.
Vi nyder at kigge på dem hver dag!
Mange tak fordi vi måtte låne dem.






Lær Klokken - app



"Lær Klokken" fra Savivo A/S er en god app til at lære klokken. Den henvender sig primært til børn i alderen 6-8 år, men kan selvfølgelig også bruges af både lidt yngre og ældre. Den koster 19 kr.

Det er Mingovilles populære app Fun Clock, der nu er blevet lavet på dansk.

Appen fokuserer på at fortælle en historie samtidig med, at børnene lærer klokken.
Den findes både til apple og android.


Månedens bog - april/maj

Månedens bog for april/maj er "Lille Drage - og hans venner", som er skrevet af vores tidligere biblioteksmoster (medhjælper) Birgit Holm Petersen. Eleverne kender hende bedst under navnet Fru PeTÉRsen.



Idéen til bogen om Lille Drage blev til, mens hun sad på vores skolebibliotek, og det synes vi selvfølgelig alle er meget sejt.

Skulle nogen være interesseret i selv at have bogen derhjemme, kan den købes her