Danske Bank har nu lavet deres program Pengeby om til en app, som hedder Moneyville.
I Pengeby kan de 5-9 årige lære om penges værdi, om at tjene penge, om opsparing, om at prioritere og få indtægter og udgifter til at balancere. Børnene kan gennem forskellige aktiviteter i spillet lære, hvor penge kommer fra, og selv beslutte, hvordan de vil bruge pengene, eller om de vil spare op.
I kan også stadig spille spillet på computeren lige
HER. Her kan du også prøve det nye Bondegårdsspil, som ligeledes styrker børnenes basale matematikkundskaber.
Appen er ganske gratis.
En anden matematikapp til indskolingen er "Gozoa - leg og lær matematik".
Her introduceres de grundlæggende matematikfaglige begreber gennem legeprægede opgaver i kombination med et underholdende platformsspil. De vil bevæge sig igennem en legeverden, hvor de bliver motiveret af en sjov historie og mulighed for at købe tøj og ting til Gozoa i butikken for virtuelle mønter, de finder i spillet.
Spillet har 9 baner med stigende sværhedsgrad.
Børnene får point efter hvor godt de læser opgaverne, og har også mulighed for at forbedre løsningen af opgaverne, hvis de ikke er tilfredse med de point de har fået.
Spillet indeholder følgende matematikfaglige emner:
- Genkende tal op til 20
- Skrive tal op til 9
- Tælle
- Sortering efter form og farver
- Opbygge talforståelse ved at forbinde talnavn, symbol og antal
- Addition
- Orientere sig på et billede
- Geometriske former
- Symmetri og spejling
- Begrebsforståelse (færrest/flest, størst/mindst, højest/lavest)
- 10'er venner
Appen koster 32 kr i AppStore.