lørdag den 18. oktober 2014

Månedens bog - Oktober 2014 - Halloween

Hej alle

Uhyggen spreder sig...også i pædagogisk læringscenter på Svebølle Skole.

I denne måned er det gys og gru der fylder udstillingshylderne, og månedens bog/bøger er serien "Gåsehud" af R. L. Stine.

Hylderne bugner også med mange andre bøger i gyser-genren, både de sjove gys og de mere bloddryppende.







Kan I ha' det rigtig (u)hyggeligt!

tirsdag den 30. september 2014

Danny og Ditte - læsetræningsapp

Har du også en kamp med at få dine elever (eller børn) til at læse de anbefalede 15-20 min. hver dag?
Så kan app’en, Let læsning med Danny & Ditte måske hjælpe.
App’en er en bogbutik, hvor du kan købe let-læsningsbøger i tre sværhedsgrader. App’en er udviklet af
Games Inc. i samarbejde med læsevejledere, pædagogiske konsulenter – og ikke mindst af forældre,
som selv kæmper den daglige kamp med at få læst.

Sådan lyder starten af anmeldelsen på appen "Danny og Ditte - let læsning" på skoleapps.com. Læs hele anmeldelsen her.
danny&ditte icon
Appen henvender sig til elever på 0.-5. klassetrin.

Den har flere hjælpefunktioner, som støtter barnet i dets læsning. Hvis barnet f.eks. følger med med fingeren i bogen, og pludselig skal på toilettet eller bliver ukoncentreret, så kommer der en streg inder det ord, barnet var nået til. Man kan også dobbeltklikke på et ord og få det læst op. 

Måden appen gør det særligt interessant at læse, er ved at kombinere læsning og spil. Hver gang barnet har læst en side, skal de svare på nogle spørgsmål. Svarer de rigtigt optjener de point, som de kan købe ting for til deres figur (Danny eller Ditte), dette kan være tøj eller ting til deres værelse. Dette motiverer barnet. 

Appen koster 12 kr. inkl. 3 historier. Derefter kan flere historier tilkøbes. 
 Danny og Ditte

De 13 bedste læringsapps...

Dr.dk bragte d. 18. sep. 2014 en artikel med titlen "De 13 bedste lærings-apps til de mindste skolebørn".

Heri kan man læse at Mads Remvig, manden bag siden skoleapps.com, har lavet en liste over de bedste læringsapps indenfor dansk, matematik og engelsk.

Læs artiklen og se de 13 apps her!

 

Faktalink

Hej igen

På faktalink.dk kan du finde artikler om aktuelle og samfundsrelevante emner. Der er artikler om sport, kultur, historie, politik, IT, medier og meget mere. Under artiklerne vil der være links og henvisninger til flere oplysninger om dit emne.

Faktalink

mandag den 29. september 2014

Forfatterweb

Hej alle sammen

Hvis I skal bruge oplysninger om en forfatter, kan I prøve at kigge på forfatterweb.dk. Dette er et forfatterleksikon over både danske og udenlandske forfattere, nulevende som afdøde.
Forfatterweb indeholder ca. 800 portrætter.

Forfatterweb

HUSK nu at vi har adgang til DingoWeb

I år har vi købt adgang til siden dingo.gyldendal.dk, hvor vi kan hente opgaver til langt de fleste Dingobøger fra serierne Lille, Grøn, Gul og Blå. Der er desuden gode ideer til læsekurser og boganmeldelser. 

Brug det!! :-) 

fredag den 9. maj 2014

Matematik apps til de yngste

Danske Bank har nu lavet deres program Pengeby om til en app, som hedder Moneyville.

I Pengeby kan de 5-9 årige lære om penges værdi, om at tjene penge, om opsparing, om at prioritere og få indtægter og udgifter til at balancere. Børnene kan gennem forskellige aktiviteter i spillet lære, hvor penge kommer fra, og selv beslutte, hvordan de vil bruge pengene, eller om de vil spare op.

I kan også stadig spille spillet på computeren lige HER. Her kan du også prøve det nye Bondegårdsspil, som ligeledes styrker børnenes basale matematikkundskaber. 

Appen er ganske gratis. 



En anden matematikapp til indskolingen er "Gozoa - leg og lær matematik". 
Her introduceres de grundlæggende matematikfaglige begreber gennem legeprægede opgaver i kombination med et underholdende platformsspil. De vil bevæge sig igennem en legeverden, hvor de bliver motiveret af en sjov historie og mulighed for at købe tøj og ting til Gozoa i butikken for virtuelle mønter, de finder i spillet. 
Spillet har 9 baner med stigende sværhedsgrad. 

Børnene får point efter hvor godt de læser opgaverne, og har også mulighed for at forbedre løsningen af opgaverne, hvis de ikke er tilfredse med de point de har fået. 

Spillet indeholder følgende matematikfaglige emner:
- Genkende tal op til 20
- Skrive tal op til 9
- Tælle
- Sortering efter form og farver
- Opbygge talforståelse ved at forbinde talnavn, symbol og antal
- Addition
- Orientere sig på et billede
- Geometriske former
- Symmetri og spejling
- Begrebsforståelse (færrest/flest, størst/mindst, højest/lavest)
- 10'er venner

Appen koster 32 kr i AppStore.